sommerbilleder









Billeder fra sidste sommer. Når jeg ser billederne, bliver jeg helt sommerglad og lykkelig over, at sommerferien endnu en gang er lige om hjørnet.
Jeg har ikke blogget virkelig længe, og jeg ved ikke, om jeg gør det igen. Det er bare så hyggeligt at se sine gamle billeder igennem, så der kommet nok et indlæg i ny og næ. Håber at I har lyst til at se dem.
I år i sommerferien skal jeg i sommerhus med en veninde, på cykelferie i Jylland og til selveste Japan i lidt over to uger. Det skal nok blive magisk. Jeg glæder mig som en sindssyg. Hvad skal I?

dark paradise


Mit liv er ret forvirrende for tiden: Der sker så mange ting. Jeg ved ikke rigtig, om jeg er glad, eller om jeg er ked af det. Jeg prøver at holde den positive stil, men en gang i mellem kan jeg også godt lide bare at slippe mine tanker løs og være alene i selvskab med tudefilm og bamser, ha ha. Men heldigvis er jeg for det meste glad.
Jeg skal udgive min første artikel snart, og jeg glæder mig rigtig meget. Jeg er også begyndt til søspejder - det er lidt ligesom sejlads, bare lidt mere spejderagtigt, hvis man kan sige det sådan - og jeg er vildt glad for at jeg er startet. I marts skal vi på sådan et træf, hvor vi mødes med andre søspejdere, og jeg har fået at vide, at det er vildt fedt! Vi skal lave bål, knob, quiz om sejladsteori, spisekonkurrencer, natteløb, tøjkæde (man binder alt sit tøj sammen i en kæde, og den der har den længste kæde, vinder. Der er ekstrapoint til dem i undertøj), og det lyder rigtig fedt, synes jeg. Jeg håber, I andre også har det nogenlunde godt.

at redde




Tiden flyver afsted og jeg får lavet en masse. Skrevet udkast til nye historier, plantet blomster og krydderurter i min vindueskarm, mærket sneen vælte ned over mig og gået lange ture i gråvejr. Jeg elsker, når jeg kan være glad for de små simple ting i hverdagen. Hvad gør dig glad?

december

 
I dag har jeg været inde i byen med min søster, fordi hun skulle bytte et par julegaver. Planen var, at vi skulle på La Glace, men der var så mange mennesker, at vi droppede det (desværre ...). Da vi kom hjem igen, gik jeg rundt og tog et par videoklip, og klippede dem sammen, hvilket resulterede i denne video.
Jeg har ikke prøvet det før, så undskyld, hvis jeg ikke lever op til jeres forventninger, ha ha. I må meget gerne skrive nede i kommentarerne, om I kan lide den, om der er noget, jeg kan gøre bedre, og så videre. Sangen hedder Comptine dùn Autre Été af Yann Tiersen, og jeg har redigeret videoen i Windows Movie Maker.

elefanten den må jeg da have med





 Nu er det jul. Eller næsten da. Jeg har ikke været så meget i julestemning siden jeg gik på fritidshjem og vi lavede perleplader med julemænd allerede i oktober.
I år har jeg også glædet mig længe. Jeg har lavet en liste over alle de ting jeg vil nå i december, og den er lang. Jeg skal nå at bage pebernødder med min mor (den bliver streget af listen allerede i dag), se luciaoptog, tage ud og skøjte, sætte fuglefoder op ude foran mit vindue, pynte mit værelse op med julestjerner og julehjerter, besøge folk og give dem julegodter i værtindegave ...
Det bliver en god jul i år. Hvilke ting står på jeres liste?

euphoria



Kan I huske, at jeg skrev i mit indlæg "paradise", at det er de små glæder i hverdagen, som betyder mest?
Faktisk har jeg gået rundt med den tanke her de sidste par dage, og det er overraskende, hvor stor en glæde jeg har fået af det - og med det mener jeg, at jeg har gjort ting, som jeg ikke gjorde for en uge siden. Jeg har i lang tid været en sundhedsfreak, men i går fandt jeg glæden ved at spise vingummiruller igen. Haha. Jeg har også spurgt min far, om jeg ikke måtte låne en af hans bøger om digte, og han blev helt glad, da jeg spurgte. Og i eftermiddags gik jeg en tur, hvilket jeg ikke plejer at gøre, medmindre det er en familieudflugt, og alt var bare så flot.
Det lyder ekstremt klichéagtigt, men det passer. Og dette indlæg er ikke ment som en opfordring, snarere en anbefaling. Giv din nye veninde et kram, når du ser hende, tag en slapper på sofaen, når du har lyst. Det er det, der er sundhed. Velvære.