hjemmelavet ravioli



I torsdags lavede jeg hjemmelavet ravioli, og det er rigtig lækkert. Du kan i princippet variere fyldet med hvad du bedst kan lide - ost, oksekød, kyllingekød, skinke m.m, men den her med ricotta og spinat, er dejlig mild og let, synes jeg. Hvis man vil have noget stærkere, kan man komme chili i.

Du skal bruge ...
Pastadej:
4 æg
4 æggeblommer
500 g. durummel

Spinat/ricotta fyld:
250 g. ricotta
250 g. frisk eller frossen spinat
revet muskatnød efter behov
1 lille løg
2 fed hvidløg
lidt olivenolie
salt og peber

Sådan gør du:
Start med at lave pastadejen, ved at lave en "vulkan" med durummelet på et rent køkkenbord. Lav et lille hul i midten af mel-vulkanen og slå æggene ud i. Bland melet og æggene sammen, og kom til sidst æggeblommer i. Ælt dejen, til den er jævn og smidig. Kom den i en plastikpose og lad den hvile i køleskabet i 1 time.
Steg løget, hvidløget, salt og peber, muskatnød (og evt. chili, hvis du vil have det i), på en pande med middelhøj varme, til det er faldet lidt sammen. Tilsæt spinat, til al væden er trykket ud. Sluk og kom det over i en stor skål. Tilsæt ricotta og bland det godt sammen. Smag til - og overdriv gerne med kryderrierne, for pastaen smager stort set ikke af noget.
Lav to tynde, firkantede pandekager ud af pastadejen, og kom en lille klat ricottaspinatfyld på den ene. Læg den anden hen over, og skær firkanter ud med en skarp kniv. Du kan få raviolien til at holde bedre om fyldet ved at trykke en gaffel hårdt ned om siderne.
Kog raviolierne i rigelt saltet vand i 2 min. Hæld vandet fra, og server med masser af parmesan og godt brød.

2 kommentarer:

  1. Super fin blog.

    Kunne du tænke dig at følges? Alt du skal gøre er at følge mig, jeg følger allerede dig.
    http://annasblog-mixed.blogspot.dk/

    SvarSlet
  2. Mange tak, det er jeg glad for du synes :) Jeg tager lige et kig på din blog, og følger den, hvis jeg kan lide den.

    SvarSlet