Jeg elsker, når det er så varmt, at vi skal grille og sidde ude på altanen. Imens de nye kartofler koger og kødet steger, går jeg ned i gården uden sko og kan mærke det kølige græs mellem mine fødder. Solen brænder i min nakke. Jeg sætter mig på gyngen. Nogengange tager jeg mit kamara med eller mit sjippetov, for jeg kan godt lide at sjippe, selvom dem der kommer forbi, og ser mig, sikkert synes, at jeg er barnlig.
Min far kalder. Jeg tager trappen i stedet for elevatoren og møder nogle små drenge, der skal ned til købmanden for at købe fredagsslik. De siger begejstret til mig, at de - på trods af at de kun går i børnehave - godt kan lide de stærke lakridser.
Vi spiser i stilhed, for alle betragter vores sommeraften. Himlen er blå, og luften gjort ren af en lille eftermiddagsbyge. Lyset er abrikos. Snart venter sengen og den lange nat. Jeg sover, vågner. Det er morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar